Mavedansen har sine rødder i frugtbarhedsdanse, som formodentlig var en vigtig del af religiøse ritualer helt tilbage i matriakaternes tid. De tidligste afbildninger af frugtbarhedsdansere er fundet af flere tusinde år gamle statuetter af svulstige kvinder i bevægelse, der leder tankerne hen på de grundlæggende bevægelser i mavedansen. Man mener, at nogle af tempeldanserne oprindelig også udførte rituelle samlejer.
I oldtidens Ægypten var det, der i dag har udviklet sig til orientalsk mavedans, folkedanse, der blev udført af både mænd og kvinder fx i forbindelse med bryllupper. Her havde danserne aldrig bar mave, og de brugte ofte rekvisitter som stokke, røgelseskar eller vandkrukker.
Folkedansene var en slags arbejdsdanse, hvor man forskønnede og stiliserede bevægelserne fra dagligdagens arbejdsliv. Disse danse eksisterer i bedste velgående den dag i dag, selv om de nok har ændret sig undervejs. Udviklingen fra folklore og frugtbarheds danse til det, vi i dag forstår ved mavedans, er sket gradvis og er ikke skriftligt dokumenteret. Forfinelsen af dansen er sket, da sheikerne begyndte at holde harem. Det var disse kvinder, der genopfandt og udviklede en mere afklædt og erotisk dans.
De bedste af danserinderne blev vist frem ved større fester eller for særligt indbudte gæster. Og det er denne del af mavedansens historie, der blev grebet af vestlige forfattere, og som senere førte dansen ind i showbiz og film. I de mellemøstlige lande har man i mange år kunnet opleve mavedansen som en turistattraktion på blandt andet de finere restauranter. Det er nu også ved at blive almindeligt herhjemme, og inden for de sidste par år er der flere og flere unge kvinder; der har fået smag for selv at dyrke den eksotiske dans. Mavedansen er et fantastisk redskab for kvinder til at finde glæden ved at være bundet i den krop, de nu engang har fået.
Til top | Til forsiden |