SLIP KROPPEN FRI MED MAVEDANS

Ved mange andre former for sport som f. eks. aerobic eller jazzballet er målet, at kroppen skal være slank og fast. Det gælder ikke ved mavedans. Her er der plads til alle kvindetyper i alle aldre, og faktisk er det en fordel at have runde former.

Og lad det være sagt straks: Mavedans er en god form for motion, men den giver dig ikke en flad mave. Du vil tværtimod opdage, at runde maver yder bevægelserne retfærdighed. Den teknik, man anvender i mavedans, er en kombination af lyriske totalbevægelser og isolerede bevægelser, hvor man ud fra et centrum lærer at kontrollere kroppens enkelte dele. Dette centrum er netop maven, men det er kun i ganske få øvelser, man bruger selve mavemusklerne. Mest kendt er teknikken, hvor man ruller med maven, og enkelte dygtige mavedansere kan ligefrem flytte mønter eller glas på denne måde. Fascinerende ser det ud, men i virkeligheden er det kun en speciel detalje for de få. Generelt gælder det om at slappe af i maven. Man arbejder rundt om den og lader bevægelserne komme fra især hofter, ben og baller.

Bevægelserne i mavedans er bygget over en række forskellige grundprincipper. De vigtigste er:

• Cirkelbevægelser, som man kan lave i hofterne, med brystet og i skuldrene. Når man tegner cirkler med hofterne, gælder det om at holde overkroppen rolig. Og omvendt: Når brystkassen cirkler, skal underkroppen fra taljen og ned holdes helt stille.
  
  
• 8-taller, som man især laver med hofterne. Det kan foregå i vandret plan, hvor hofterne tegner 8-taller rundt om maven, og i lodret plan, hvor hofterne skiftevis tegner en lodret cirkel på hver side af centerlinjen.
  
  
• Rullebevægelser, hvor det gælder om at give slip på musklerne i f.eks brystet og ballerne.
  
  
• Twist med hofterne, hvor det igen drejer sig om at isolere bevægelsen fra resten af kroppen.
  
  
• Bløde, bølgende bevægelser med hænder, arme og rygsøjle. Under denne kategori hører specielle bevægelser som »slangen« eller »kamelen« - mavedans arbejder også i billedsprog.
  
  
• Bevægelse af hovedet fra side til side.

De meget bløde og roterende bevægelser gør mavedansen utroligt sensuel, og når man først tør give sig hen i musikken og dansen, er bevægelserne faktisk lette at lære. Når grundprincipperne er indøvet, gælder det om at sammensætte de isolerede bevægelser. Og det er noget af et kunststykke i koordination. De fleste lærer hurtigt at bevæge hofterne og sætte de rigtige trin på fødderne, men det er straks sværere at få hænder og arme med. Det er derfor en god ide at koncentrere sig om underkroppen, indtil bevægelserne sidder i rygmarven.

Når man behersker koordinationen, kan man begynde at arbejde på en større koreografi. Det gør dansen sjovere og mere levende, og det åbner mulighed for at optræde, f.eks til en privat fest.

I de fleste shownumre er trommesoloen dansens klimaks. Her kan danseren brillere med sin isolationsteknik. Hun kan hele tiden overraske med en ny uventet bevægelse. Hun kan drille sine tilskuere og spille på hele deres følelsesregister.

Vil man drive det endnu videre og optræde professionelt, kræver det flere års træning. Få gør det, og en af dem er Ninna Holbek, instruktør og showdanser. Hendes kunst kan du blandt andet opleve på billederne her.

God motion for dårlige rygge

Ninna Holbek begyndte sin karriere med moderne ballet og jazz-dance, men hun savnede hele tiden det sanselige element i disse danseformer. Følelserne var ikke tilstrækkeligt med, og det spirituelle manglede helt. Det førte hende til Bali, hvor hun dansede tempeldans, og senere til Brasilien, hvor samba'en og de afrikanske rytmer blev dyrket. På et tidspunkt fik hun en rygskade og måtte helt opgive at danse i næsten to år. Da hun fik det lidt bedre, begyndte hun på mavedans, som var en af de danseformer, hun mange år havde drømt om at dyrke.

- For mig var det som en gave fra himmelen, fortæller hun. Jeg kunne igen danse, fordi princippet var små roterende bevægelser omkring min rygsøjle. Mavedans er faktisk god motion for mange dårlige rygge, fordi man gennemarbejder hele rygsøjlen uden at komme ud i belastende yderstillinger. Det var i 1985, og på det tidspunkt var mavedans relativt ukendt herhjemme. Jeg kom nærmest foran en bølge og var derfor blandt de første professionelle herhjemme.

Kommunikation med både krop og ansigt

Ninna Holbek så mavedans første gang i New York i 1979. Og hun var fra starten fascineret af det:

- Det er så sanseligt og feminint og fyldt med humor. Der er plads til det personlige udtryk, hvor man kommunikerer med både kroppen, øjnene og ansigtet. Og det har jeg ikke oplevet så udpræget i nogen anden danseform.
- Jeg opfatter netop dansen som en form for kommunikation, og i de arabiske lande hvor dansen stammer fra, er publikum langtfra passivt. Folk klapper, smiler og vinker - nogle gange er der endda nogen, der danser lidt med.
- Når jeg optræder herhjemme, f.eks til fødselsdage, firmafester eller polterabends, er folks reaktion næsten altid: - "Nej, hvor var det smukt." Dansen går ind i folks hjerter, selv om forventningerne måske er, at det skal være frækt.
- Selv tænker jeg på dansen som en gammel frugtbarhedsdans, hvor det smukke og guddommelige er vigtigere end det sensuelle.

Mænd ville forstyrre kvindeselskabet

Som instruktør mener Ninna Holbek, at den vestlige begejstring for mavedans især skyldes, at dansen giver os et frit og afslappet forhold til vores krop. Og når vi føler os frie, bliver vi anderledes smukke. Vi får et mere nuanceret billede af, hvad en smuk kvindekrop er. En krop i bevægelse udstråler f.eks en helt anden skønhed, end når man står stille foran spejlet og kigger på alle sine fejl.

Ninna Holbek har fået flere henvendelser fra mænd, der ønsker at lære mavedans. Men hendes svar har været nej:

- Her skal være plads til kvinder og maver i alle afskygninger. Da mavedansen er sensuel, vil kvinderne gerne øve sig på at give frit løb og eksperimentere med deres personlighed, uden at det andet køn er til stede. Vi griner og laver sjov - både med os selv og med mænd - og det fællesskab, vi oplever, ville blive meget anderledes, hvis mænd deltog i undervisningen.

- Dansen skulle gerne styrke den kvindelige identitet, og ingen danser mavedans i flere år uden at blive dybt berørt på både krop og sjæl.

Som sagt er det kun de færreste, der har ambitioner i retning af at optræde med mavedans. Men selv om man kun danser for sin egen fornøjelses skyld, er det en god ide at gøre meget ud af kostume og makeup.

Kostumet gør runde former smukkere

Kostumet, som markerer hoftelinien under navlen, gør, at runde former bliver meget smukkere. Skønhed handler meget om at finde tøj, der passer til figuren i stedet for at prøve at få figuren til at passe til tøjet.

En dragt kan f. eks. bestå af en top og et stort løst skørt. For at understrege bevægelserne og få det hele til at ryste lidt mere kan man bruge et bælte med raslende mønter og frynser om hoften og eventuelt sy tilsvarende mønter og frynser på overdelen.

Oprindelig syede danserne faktisk deres fortjeneste fast på tøjet, og mønter blev på den måde en del af kostumet.

Ekstra tørklæder i siderne vil give mere sving i hofterne, og hører man til de små splejsede typer, er det oplagt at snyde med kostumet, så man får rundere former.

Med kostume og makeup er det lettere at give sig hen i dansen og føle sig som en Østens prinsesse.

For nogle kan det være svært i første omgang at kapere den orientalske musik, men ligesom vestlig musik er den utrolig forskellig og nuanceret. Visse instrumenter som surnaen, der er et slags horn, kan f. eks. være utroligt enerverende at høre på - især på bånd - og kvarttoner skurrer direkte i nogles ører. Men lytter man til den mere klassisk klingende musik, som oftest bruges til mavedans, bliver mange overraskede over, hvor smuk den er. De mange violiner og fløjtesoloer vil f.eks være umiddelbart tilgængelige for vestlige ører, og strengeinstrumentet kanunen kan de fleste lide. Og har man først fanget tonen og rytmen, er den orientalske musik en kærkommen og naturlig del af dansen.

Mavedans udbydes i dag på aftenskoler landet over. Men også private tilbyder kurser.

Forkortet artikel fra "I Form" 8/1992

Til top

Til forsiden